Sikkerhed / Sikkerhedsregler for flaskedykkere

Sikkerhedsregler for Flaskedykkere

Sikkerhedsregler 2019 - For Flaskedykkere 

Ingen sikkerhedsregler kan erstatte sund fornuft. Hver gang man vælger at dykke, så er der være en vis risiko. En lang række faktorer har betydning for den risiko, man udsætter sig for, og det er ikke muligt at sige noget absolut om dens størrelse. På den anden side kan risikoen mindskes ved forberedelse og omtanke – det hele må tilpasses, så man ikke udsætter sig selv og andre for unødig risiko.
Sikkerhedsreglerne sigter mod at vejlede dykkere, såvel erfarne som uerfarne, imod at udføre dykninger der har høj risiko. Sikkerhedsreglerne er derfor ikke udformet med faste grænseværdier, for hvad der accepta¬belt, idet alle dykkere ikke har samme formåen.
Den enkelte sportsdykkere er ansvarlig for sig selv. Men organiseret dykning omfatter også andre, blandt andet makker, overfladeberedskab med mere. Den enkelte dykker må selv overveje sin deltagelse i forbin-delse med en dykning og om den passer til ens erfaring og kompetence.
Sikkerhedsreglerne er udtryk for Dansk Sportsdykker Forbunds retningslinier for afvikling af sikker dykning. Der er undtagelser, som falder ind under lovgivningen, eksempelvis søfartsreglerne med blandt andet af-mærkning med dykkerflag, regler om trykprøvning af flasker, samt regler for historiske fund.
Så dyk med hovedet, og lad dig vejlede gennem disse sikkerhedsregler.


A. Dykkeren

A.1. Planlæg dine dyk efter din uddannelse og erfaring
Sikker dykning forudsætter en grundlæggende viden om mange teoretiske og praktiske emner. Derfor er en grundlæggende dykkeruddannelse nødvendig.

Medlemmer der er under uddannelse må kun dykke efter tilladelse fra instruktører

Ved dykninger på klubture i udlandet ( eks: Frankrig ) gives der 5 min i forbelastnings tid hver dag så man har en ekstra sikkerhedsmargen ved overskridelse af tid eller dybde

Dybdegrænser må IKKE overskrides, kun ved dyk med instruktør

*CMAS certifikat max dybde 20 m uden Deko
**CMAS certifikat max dybde 40 m uden deko
***CMAS certifikat Max dybde 56 m med deko

Undgå så vidt muligt dykning der kræver trindekompression


A.2. Dyk kun hvis du er fysisk og psykisk klar

Forskellige fysiske lidelser kan øge risikoen for at komme til skade under en dykning. Inden du begynder at dykke skal du derfor godkendes af en læge med kompetence inden for hyperbar medicin. En sådan under¬søgelse bør foretages hvert femte år.

Før en dykning må du vurdere om du og din makker er fysisk og psykisk i stand til at gennemføre.

Vær opmærksom på dehydrering, da det øger risikoen for dykkersyge. Dyk ikke under påvirkning af alkohol, sløvende eller euforiserende stoffer. Tager du medicin bør du sikre dig at det ikke har nogen negativ indvirkning på dykningen, Som en tommelfingerregel kan man sige at hvis du ikke kan føre bil lovligt på grund af alkohol – så kan du heller ikke dykke.


A.3. Vedligehold og udbyg dine dykkerfærdigheder

Din dykkeruddannelse er ikke færdig efter erhvervelsen af dit grundlæggende certifikat. Gennem videreud¬dannelse og dykkererfaring opnås mulighed for større dykkeroplevelser. Samtidig kan et bredere og mere dybdegående videns- og erfaringsniveau hjælpe til at håndtere utilsigtede hændelser, og dermed gøre dyk¬ningen sikrere. Har du ikke dykket i en længere periode, skal du være opmærksom på, at dine færdigheder trænger til at blive genopfrisket.

A.4. Før logbog
For at kunne dokumentere din erfaring, skal du logge dine dyk. Gennem videreuddannelse og dyk opnås større sikkerhed og rutine. Logbogen føres for at du kan dokumentere din dykkererfaring overfor dykkerle¬dere, fremmede makkere og overfor fremmede i udlandet.

Der SKAL føres dykkerlederjournal på alle dykninger i klubregi.

A.5. Andre certifikater
Dykkere med andre certifikater end CMAS , der ikke har aflagt en makkerrednings prøve svarende til mindst en CMAS makkerredning, skal inden dykning i klubben med andre end klubben instruktører, først aflægge makkerrednings prøve tilsvarende en CMAS makkerredning.

Dykkeren kan derefter deltage på alle klubdykninger indenfor sit certifikats begrænsninger.
 
 

B. Udstyr

B.1. Dyk med komplet dykkerudstyr
Inden en dykning skal det vurderes, hvilket udstyr der er påkrævet for dykningen kan gennemføres fuldt forsvarligt.

Sikkerhedsudstyr varierer under forskellige typer dykning, nedenstående en anbefalet liste over nødvendigt udstyr:

Standardsikkerhedsudstyr ved enhver dykning:

• Kniv
• Snorkel
• Ur/tidsmåler
• Dybdemåler
• manometer
• Dykkervest

Hvis Instruktøren ønskes det, kan der kræves, at der under uddannelse dykkes med vestflaske

• Basis og makker line
• Octopus
• Lav for luft alarm
• Genoplivningskuffert
• Opmærksomhedssignal i båd (nødraket)


Ved alle dyk i Danmark i Løgstør Sportsdykker klub er makkerline påkrævet.

Ved anden dykning, er det op til Dykkerlederen, at vurdere om makkerline skal anlægges.

Makkerline benyttes normalt ikke ved Teknisk dykning, forståes som Adv.Nitrox, Rebreater og Trimix, grundet kompliceret udstyrskonfiguration

• Ved lav for luft alarm forstås en anordning der informerer dykkeren om at der er en given mængde luft tilbage og at denne mængde luft er tilstrækkelig til at bringe dykkeren til overfladen eksempelvis:
• Manometer med indikering af lav for luft
• 2 separate flasker med hver sin regulator
• Dykkercomputer eller integreret digitalt manometer med lav for luft alarm
• Reservetrækstang monteret på flaskeventilen.

- Under uddannelse kan aktiv reserve kræves når instruktøren ønsker det

Derudover anbefales vestflaske til oppustning af dykkervest, lygte og kompas.
Stranddyk / lægtvandsdyk
Til max. 9 m dybde
Dyk 9 - 30 m 
Med uhindret adgang til overfladen
Dyk med dekostop, eller hvor det ikke er muligt at gå direkte til overfladen
• overfladebøje • luftsystem med octopus
• markeringsbøje med linehju
• 2 uafhængige luftsystemer/ flasker med hver sin automat.
• markeringsbøje med linehjul
• Der planlægges med at restluft efter dyk og dekostop minimum udgør 1/3 af den medbragte luftmængde.
 
Sikkerhedsanordninger på udstyr må ikke fjernes eller deaktiveres

B.2. Dyk med fuldt funktionsdueligt udstyr

Til dykning bør kun udstyr der er fuldt funktionsdueligt anvendes. Derfor bør vedligeholdelsesstanden blive efterset jævnligt, ligesom at funktionen skal kontrolleres under sikre forhold. Konstateres fejl bør disse blive rettet omgående. Der bør minimum én gang årligt foretages et flaskeeftersyn, hvor luftflasken kontrolleres både indvendig og udvendig.
Alt udstyr skal opfylde den til enhver tid gældende lovgivning.
Ved apparat dykning må kun anvendes godkendte flasker og der må kun fyldes med ren atmosfærisk luft. Har dykkeren gennemgået en DSF godkendt Nitrox uddannelse, kan der dykkes med en Nitroxblanding. Apparatet skal være forsynet med trykmåler og reservesystem.

B.3. Kend dit og din makkers udstyr

Dykkerne skal på forhånd lave aftaler om dykkets gennemførelse, udpege parleder samt foretage Makkercheck/kontrol af hinandens udstyr for at sikre kendskab til dettes funktion og betjening
Umiddelbart før en dykning med apparat skal udstyr kontrolleres og luftmængde måles

C. Organisation

C.1. Organiser din dykning

Enhver dykning planlægges under hensyntagen til dykkerens erfaringsniveau, udstyr, luftmængde samt de fysiske forhold på dykkestedet. Før journal over dykkene, med angivelse af blandt andet mætningsgruppe, dybde og klokkeslæt.

C.2. Organiser dit overfladeberedskab

I tilfælde af utilsigtede hændelser, vil et velorganiseret overfladeberedskab ofte være medvirkende til hurtigt at opdage hændelsen samt afhjælpe situationen eller begrænse skaderne. Det er vigtigt at beredskabet er tæt på dykkerne, således at en hurtig indsats kan iværksættes. For at sikre et effektivt overfladeberedskab skal en eventuel indsats være overvejet og koordineret inden dykningens gennemførelse. En standbydykker er en central del af overfladeberedskabet, da han hurtigt skal kunne komme til undsætning over såvel som under vand.
 
Standbydykkeren skal være iført dragt og ABC udstyret anlagt eller indenfor rækkevide. Derudover skal apparatudstyret være samlet, tjekket og let tilgængeligt.
 
Afhængig af dykningens karakter anbefales en standbydykker eller et standbydykker par;
 
Til ukompliceret dykningmed maksimal dybde på 18 m anbefales minimum en standbydykker.
 
Til kompliceret dykning ( herunder natdykning, vragdykning, strømdykning og isdykning ) og /eller en maksimal dybde på over 18 m anbefales et standbydykker par.
 
Genoplivningsudstyr med tilstrækkelig iltmængde bør være en del af overfladeberedskabet
 
En dykning i åben vand bør overvåges fra land eller båd.
 
Ingen dykning i åbent vand må foretages alene uden livline til overfladen. Livlinen skal føres af en kvalificeret lineholder.

C.3. Afmærk dykkerområdet med dykkerflag

Jf. gældende lovgivning skal dykkerflag (signalflag A) sættes ved enhver dykning. I de internationale Søvejs¬regler står der ligeledes, at dykkerflaget skal være en 1 meter høj tilkendegivelse, som skal være synlig hele horisonten rundt. Søfartsstyrelsen an¬befaler, at dykkere som befinder sig tæt på overfladen, ikke fjerner sig længere end 30 meter fra signalflaget – og at forbipasserende både holder en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter til fartøjer og overfladebøjer med dykkerflag.
 
Ved alle dykninger uden bundtov SKAL afmærkning af dykkerne ske ved anvendelse af en overfladebøje for¬bundet direkte til makkerparret. Dette hjælper også overflademandskabet til at bevare overblikket over de igangværende dyk.
 
Der SKAL sættes dykkerflag ved alle dykninger i klubregi.

C.4. Brug dykkerleder

En dykkerleder er en person der har erfaring og kompetence til at lede dykkets planlægning og gennemfø¬relse sikkert. Før hvert dyk bør dykkerlederen sikre sig at den enkle dykker har den nødvendige uddannelse og erfaring, samt er psykisk og fysisk klar. Dykkerlederen bør gives det overordnede ansvar for dykningens sikre gennemførelse. Dykkerlederens afgørelser bør være indiskutable. Dykkerlederen planlægger dykningen i henhold til vejledningen i ”Håndbog for dykkerledere”
 
Dykkerlederen bør sikre at alle deltagere på en dykkertur er vidende om planen for dykningernes gennemførelse samt for¬holdsregler i forbindelse med utilsigtede hændelser.
 
Det er altid den enkelte dykker der er ansvarlig for sin egen sikkerhed

C.5. Brug makkerprincippet

Et centralt sikkerhedselement i forbindelse med rekreativ dykning er brugen af makkerprincippet. Således hjælper makkerparret hinanden både før, under og efter dykningen og makkeren assisterer ved en eventuel utilsigtet hændelse. For at holde kontakt under dykket anvendes en makkerline bestående af for hver dykker en basisline fastgjort om livet samt en fælles mellemline herimellem.
For at kunne holde kontakt i en eventuel nødsituation skal standbydykkeren forsynes med en livline til overfladen.

C.6. Brug dekompressionstabel

For at mindske risikoen for trykfaldssyge skal der dykkes efter en dekompressionstabel – eksempelvis Dansk Sportsdykker Forbunds Dykkertabel. Anvendelsen af en given dekompressionstabel skal ske under hensyntagen til tabellens forud¬sætninger. DSF anbefaler at man undgår dykninger der kræver efterfølgende trinvis dekom¬pression. Gennemføres disse dyk alligevel, skal der være en personlig og tilstrækkelig ekstra luftmængde til dekompres¬sionens gennemførelse.
 
Det anbefales at udføre en frivillig dekompression - 3 minutter på 4,5 m
 
Ved dykning der kræves dekompressionsstop skal der nedsænkes en tilstrækkelig ekstra luftforsyning til første dekostop
 
Der tillades at rutinerede dykkere at dykke efter Dykkercomputer i stedet dekompresionstabel når følgende krav er overholdt

A. Rutinerede dykkere er dykkere med mindst *CMAS eller tilsvarende med mindst 50 loggede dyk
B. At dykkerlederen på dykkerstedet tillader computerdykning
C. Dykkere der dykker efter computer skal kan kunne godtgøre overfor dykkerlederen de forstår og kan bruge den computer de dykker med
D. Makkerpar dykker efter den mest konservative computer
E. Der angives altid max dykketid og dybde til dykkerleder/ overflademandskab
F. Der dykkes max. 2 dyk pr dag efter dykkercomputer


C.7. Sejllads

Gummibåd må kun sejles af personer der har speedbådscertificat eller højere certificering samt har gennemgået klubbens bådførerkursus
 
Ved al sejllads i klubbens både udenfor fjordene skal det altid medbringes VHF Radioer samt en der har certificat til betjening af VHF radioerne.
Webmaster